Flet stjerner på UNObanegaard
Kom og vær med til en varm og kreativ novemberstund på UNObanegaard, hvor Anna Schepper fra PaperMatrix lærer dig at flette smukke julestjerner i papir af høj kvalitet.
Stjernerne bygger videre på den klassiske fletteteknik med strimler – der er gentagelser og symmetri. Der er små variationer i fold og retning, som skaber lys og skygge. Du har også mulighed for at eksperimentere med forskellige typer papir og farver. På den måde skaber du dit personlige papirflet.
Traditionelt flettes stjerner af papirstrimler i gentagne mønstre, som giver både struktur og styrke – og det er netop denne logik, PaperMatrix raffinerer.
Vi serverer vores julegløgg og en småkage, mens der arbejdes i et roligt tempo og teknikken kommer godt ind i hænderne.
Denne workshop henvender sig både til nybegyndere og øvede.
Inkl. UNObanegaards julegløgg, småkage.
Materialer afregnes efter forbrug, kr. 25,-/stjerne.
Om underviser Anna Schepper, PaperMatrix:
Arkitekt og forfatter, medforfatter af bøgerne:
Det Flettede Kræmmerhus
Fletværk
The Art of Paper Weaving
Web: PaperMatrix
